Status -Crinone
Tak for jeres kommentarer til min sidste post, rart at høre man ikke er fuldstændig urimelig. Selvom det måske kan tangere pga hormonerne.
Jeg tager hver morgen Crinone gel og jeg skulle hilse at sige at det er noget snask! Faktisk har jeg også når det kommer ud igen ind imellem en lyserød/brunlig farvning af det. Ikke særlig rart når blodet er det man frygter allermest, men jeg kan da for hulan ikke få mens allerede. Jeg har dog også set på Netdoktor og LFUB's hjemmesider at jeg ikke er den eneste der oplever det (det er vist pga sarte slimhinder), så det er i det mindste da noget..... Desuden synes jeg også stadig at jeg er noget øm i understellet. Altså ikke så meget at jeg er nødt til at tage smertestillende, men alligevel nok til at det ikke er normal tilstand (hvad det så end er i mit tilfælde). Nogen der oplever det også? Det er specielt hvis jeg har lidt luft i maven eller rejser mig lidt for hurtigt fra en stol.
Jeg tror også at hormonerne påvirker mig lidt mere end de plejer, måske er det en kombination af stimuleringshormonerne det stadig spøger og så Crinone, jeg ved det ikke rigtig.
Som altid svinger jeg mht graden af optimisme også op og ned; det ene øjeblik tror jeg på at denne gang er lykkens gang og andre gange at det overhovedet ikke går. Samtidig er jeg også lidt ambivalent mht hvis jeg nu skulle få et positiv resultat fordi jeg stadig tænker på jobbet og har lidt dårlig samvittighed hvis nu jeg "allerede" bliver gravid. Alt i alt kører det hele lidt rundt i hovedet, men sådan er det vel?

6 Comments:
Sådan er det Mira og når det nu lykkes forsvinder din ambivalens ifht. dit job til gengæld begynder man så, at føle ambivalens omkring en hel masse andre ting. Men den tid den glæde;-)
Søs
mandag, april 02, 2007 10:29:00 AM
Ja søde Mira, sådan er det ;o) Jeg har også haft farve i returprgestanen. Det hævdes at det ikke betyder noget så længe det ikke er blod. Men for hulan jeg forstår dig godt, man bliver straks mismodig....
mandag, april 02, 2007 11:45:00 AM
Jeg har også en smule rødt i crinonen. Har også stadig ondt i underlivet og så er jeg uendelig træt. Står også som bivirkning til crinonen: "træthed, udmattelse"... jeg kan godt lide at de har taget begge dele dele med.
mandag, april 02, 2007 5:30:00 PM
Ambivalens i forhold til job starter nu og varer forevigt.... senere kommer syge børn og andet ballade, så der er bare ikke andet at sige end at det er dealen når man er kvinde i den fødedygtige alder.
Mht din mand og hans modvilje mod ekstra hus/havearbejde, så er det jo kun en forsmag på hvad han skal løfte af opgaver, når du først har testet positivt (lige om snart altså). Han kan lige så godt vænne sig til det først som sidst ;-) Men vær sød ved ham og giv ham et ekstra klem - det er svært at være mand i den her situation.
Tilbage har jeg bare at sige: hep-hep-hep! Jeg krydser både arme og ben for dig!
tirsdag, april 03, 2007 8:29:00 PM
Det er sjovt der her med, at man straks begynder, at finde på nye bekymringer inden man overhovedet ved om man har fået opfyldt sit største ønske. Jeg har også tænkt flere gange "gør vi nu det rigtige", "med et barn bliver der jo slet ikke tid til det, og det, og det..."... det er sgu mærkeligt.
tirsdag, april 03, 2007 10:40:00 PM
Har først lige fundet din blog, men tillykke med ægoplægningen. Sender rigtig held og lykke herfra. Min kæreste har også haft det lidt svært ved at være støttende, men evt må nullermænd være nullermænd og græsplænen, blive til en lille mark for en periode. -Derudover kan takeaway, varmt anbefales, hvis I da bor et godt sted for det-for det vigtigste er at kroppen og psyken får ro. God påske og kryds herfra
onsdag, april 04, 2007 11:23:00 PM
Send en kommentar
<< Home