Tanker

Jeg kan mærke at tiden nærmer sig for behandlingsstart for mine tanker begynder at kredse mere og mere om det. På tirsdag tager jeg det næste Procrene depot og så er der mindre end en måned til at stimuleringsperioden starter. Det går foreløbig (7-9-13) godt på Procrene kombineret med p-piller, ingen mystiske blødninger eller andre ubehageligheder så det er fedt.

I mine tanker og drømme er jeg igen begyndt at kredse lidt om hvad der mon vil ske jeg bliver gravid og hvis vi får et barn. Hvordan bliver det i forhold til arbejde? Hvordan bliver det i forhold til parforhold? Egentlig lidt mærkeligt at bekymre sig om det da jeg jo ikke aner om det bliver virkelighed endnu.....

En anden del af min tankevirksomhed går på det forløb vi har været igennem og de fejl jeg mener der er begået. Jeg har skrevet om det før så jeg ville ikke gå i detaljer, men bare sige at jeg stadig er bitter. Jeg er 200% sikker på at vores chancer er blevet ringere efter de forløb vi har været igennem. Min endometriose er eskaleret til usandsynlige dimensioner pga IUI hormonbehandlinger (som jo er uden nedregulering), min højre æggeleder er fjernet og den venstre er bestemt ikke hvad den har været, en del af begge mine æggestokke er blevet fjernet pga endomtriosecyster. Alt sammen pga. af det forløb lægerne har bestemt. Jeg overvejer stadig at starte en klagesag når vi en gang kommer ud på den anden side.

Alt i alt går jeg med en mærkelig blanding af forventning og håb til den nye behandling og bitterhed over de ting der er sket i fortiden.