Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

mandag, marts 19, 2007

2 års fødselsdag

Og nej - det er ikke mit (ikke-eksisterende) barn der fylder 2 - gid det var!!!

Jeg kom lige til at se at min blog havde 2 års fødselsdag i går. I går var det to år siden jeg skrev mit første rigtige indlæg efter at have overvejet det et par måneder. Og tillykke til Puk, som vist også lige har haft 2 års fødselsdag på sin blog :-)

Det var faktisk Rikke S som startede det hele fordi jeg ved en google søgning på infertilitet faldt over hendes blog. Jeg læste hele hendes fortælling og fulgte åndløst med i de daværende aktuelle begivenheder med det sidste IVF forsøg og Frida i hulen. Det fik sat tankerne i gang om selv at starte en blog fordi jeg kunne fornemme værdien i at have et sted at komme af med det hele og få støtte af fæller i samme situation. Senere fik jeg klikket ind på Amoccas og Søs' blogs og fandt igen historier der fangede og som jeg stadig følger med i.

Snart fandt jeg frem til flere infertilitetsbloggere og der kom flere bloggere til. Vi blev efterhånden en hel flok af infertilitetsbloggere hvoraf nogen stadig er her og nogen er forsvundet igen. Gad vide hvordan "de forsvundne" har det, mon de har fået deres ønskebørn, er gravide eller hvad? Hvis i er derude giv lyd, jeg savner jer!!!!

Så dagen efter dagen vil jeg bare benytte lejligheden til at sige tak til alle i skønne piger her i de infertiles lille hjørne af blogland. Uden jer var det aldrig gået!!!! Tusind tak for alle jeres søde og støttende kommentarer over de sidste to år. Stay tuned...jeg har stadig brug for jer!!!!

PS. det går indtivl videre fint på hormonerne (7-9-13). Jeg havde dog lidt hovedpine igår fordi jeg startede på næsespray, da procrene depotet (også nedregulering) er udløbet. Hvis jeg ikke har ondt i den ene ende, så er det sgu galt i den anden ende ;-)

9 Comments:

Anonymous Anonym said...

Tillykke med fødselsdagen! Det er godt du er der og deler ud af dine erfaringer. Det er en stor hjælp for alle os der er nødt til at gå denne vej.
Bliv ved med at skrive!

mandag, marts 19, 2007 8:45:00 PM

 
Blogger Signe og Jan said...

Tillykke og vi skal nok hænge på

mandag, marts 19, 2007 9:09:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Tillykke! Og selv tak:-)

Søs

tirsdag, marts 20, 2007 8:20:00 AM

 
Blogger Frøkenhat said...

Tillykke med dagen - tak fordi vi må læse med.

tirsdag, marts 20, 2007 10:22:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Hej Mira

Jeg er her stadig - bare meget diskret og tilbagetrukket. Jeg følger med i mine gamle venners blog-verden.

Mine drenge er nu ti måneder, og jeg gyser stadig flere gange om dagen af total lykke over mine drenge. De er dejlige, glade, nemme drenge, som lige er begyndt at kravle og rejse sig op. De leger meget sammen allerede, og de er herlige, når de sidder i deres højstole og hviner til hinanden med åben mund fuld af leverpostejsmadder og klapper i bordet samtidig.

Jeg må dog indrømme at jeg er begyndt at savne mig selv og tid alene med manden. Det gavner heller ikke selvtilliden at gå hjemme, så det bliver nok meget godt at komme tilbage til arbejdet.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med dette forsøg. Jeg håber du må opleve en lige så stor lykke og moderfølelse som jeg. Jeg synes du har gode odds, men kan da godt huske de blandede følelse omkring et nyt forsøg og intet er jo sikket i denne branche.

Men altså jeg heppr på sidelinien

Mange knus fra Monja

tirsdag, marts 20, 2007 12:35:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg spekulerer også ofte på dem der forsvandt. Det er jo på en måde venner, som ikke kan være ens venner mere. Meget trist. Men heldigvis er nogen af dem jo på det sidste dukket op igen.

Jeg selv er her stadig, omend jeg er flyttet til et lidt mindre eksponeret sted, og ikke er så nem at google længere. Men jeg blev sgu helt rørt da jeg læste om hvordan du havde fundet mig og derved trådt ind i denne herlige verden af skønne kvinder, der deler sorger og glæder. Det får mig til at spekulere på om min beslutning om at trække mig lidt tilbage er den rigtige...

Jeg har sat alle mine sparepenge på dig denne gang. Du har bare at komme hjem som en vinder! Jeg tror på det!!!

PS. Tillykke med to-års dagen!

onsdag, marts 21, 2007 8:47:00 AM

 
Blogger QVINDEN said...

Tak fordi du selv deler din egen historie.
Og pøj-pøj med det forsøg, som I er i gang med. Som Rikke, så satser jeg på, at du hiver stikket hjem denne gang. :-)

onsdag, marts 21, 2007 1:55:00 PM

 
Blogger Mira said...

Hej Monja

Hvor hyggeligt at høre fra dig, det er ikke til at forstå at det allerede er 10 måneder siden dine tvillinger kom til verden. Og hvor godt at høre at alt går godt. Håber det bliver en god oplevelse at starte på jobbet igen.

Knus fra Mira

onsdag, marts 21, 2007 8:16:00 PM

 
Blogger Amor said...

Jeg er her jo også...igen! sådan fuldt ud!

spændende og dejligt at ha´et nyt forsøg at følge og heppe på!

fredag, marts 23, 2007 10:17:00 AM

 

Send en kommentar

<< Home