Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

mandag, december 25, 2006

Jule-pinligheder

Jeg sidder i dag brødebetynget foran computeren for jeg var pisse pinlig i går.......

Vi skulle holde jul hos min mands forældre og alt starter sådan set fint. Vi spiser julefrokost og lækker julemiddag og alt går godt. Men da vi skal til at danse om juletræet knækker filmen for mig. Imens vi går rundt om juletræet og synger alle julesangene løber tårene ned af kinderne på mig. Jeg KAN ikke stoppe dem.....jeg plejer eller at være ret god til at beherske mig og spille glad men jeg ku' bare ikke. Jeg tænker på de børn som ikke er der og som skulle have været her fordi julen jo er børnenes fest. Jeg føler mig skyldig fordi jeg ikke kan levere nogen børnebørn. Jeg tænker på at der er gået endnu et år uden at vi har fået nogen børn. Jeg tænker på alle de rædsler vi har været igennem i forsøget på at få børn.

Helt galt går det da juleevangeliet bliver læst op. Det resulterer i at jeg nærmest sidder og stortuder! P-i-n-l-i-g-t!!!! Resten af aftenen går nogenlunde, men jeg er i sagens natur ikke i verdens bedste julehumør.

Aftenen slutter med at min mand og jeg tager hjem selvom meningen var at vi skulle bliver der om natten. Jeg prøver at forklare mig på vejen ud, men kan ikke fordi jeg bare er ved at tude hele tiden. Her til formiddag ringer vi så begge til min mands forældre og prøver at forklare dem hvorfor jeg reagerer sådan og de er heldigvis meget søde og forstående.

Alt i alt er det måske ikke så mærkeligt at jeg reagerer sådan, mange mennesker har det svært i julen fordi den på en eller anden måde bringer følelserne frem, men jeg er ret chokeret over at jeg reagerer så kraftigt og at jeg ikke rigtigt magter at kontrollere det. Scary shit!

Julen og Nytåret er noget PIS!!! Lad os få det overstået i en fart!!!!

8 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

Øv bøv. Men det er sgu svært at holde det der - altid i baghovedet nævværende - savn i skak - ikke mindst når det er højtid og dermed uomtvisteligt også statustid. Håber at din næste jul bliver som du håber....

mandag, december 25, 2006 6:55:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Jeg kunne ikke være mere enig - julen og især nytår er et helvede når man bare endnu engang kan konstatere et år fyldt med forsætter om at "år 200? skal blive et lykkeligt år for os" og alt det der...og pludselig sidder man året efter igenigen og håber det samme for året der kommer - suksuksuk

tirsdag, december 26, 2006 1:37:00 PM

 
Blogger Frøkenhat said...

Jeg kan godt forstå, at det var en drøj aften - men jeg synes på ingen måde du var pinlig. Nærmere ærlig, naturlig og meget, meget forståelig. Og tænker at de fleste almindeligt tænkende væsner ville kunne forstå, hvorfor du reagerede med tårer sådan en aften - for det er jo ikke småting, du har været igennem. Og du ved stadig ikke, hvornår og hvordan det hele løser sig. Mon ikke også dine svigerforældre forstår det - måske får du endda mere støtte og sympati fra dem i den kommende tid?
Så stop undskyldningerne og forklaringerne. Du var og er ked af det - og det er helt okay.
Håber humøret vender efter jul (og nytår?).

onsdag, december 27, 2006 10:12:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Lort. Ja, nu er julen i hvert fald overstået, så mangler du kun nytåret. Kan I ikke vælge en alternativ måde at holde nytår, så det bliver knap så milepæls-agtigt? Fx lade være med at holde nytår og tilbringe aftenen sammen i et sommerhus eller med at spille backgammon og gå i seng kl. 22.00.
Jeg håber dit underliv arter sig pænt, så vi kan følges gennem nogle succesfyldte IVFer i det nye år.

onsdag, december 27, 2006 2:13:00 PM

 
Blogger soesterlystig said...

Ååååh, hvor jeg dog kender følelsen - jeg har hele julen måtte holde på tårerne, da vi havde overnattende familie. Med det resultat, at jeg har ligget vågen hver nat og grædt og grædt og grædt. Jeg ville på en måde ønske, at jeg bare havde givet los. Men når man har børn boende vil man jo ikke forskrække dem alt for meget. Pinligt synes jeg i hvert fald på ingen måde det er!
Stort kram fra din lidelsesfælle
SØS

torsdag, december 28, 2006 9:39:00 AM

 
Blogger Unknown said...

På ingen måde pinlig.
Men trælst er det da helt sikkert...
Julen er bare dum. Uanset hvad vi forsøger at pakke den ind i af farverigt gavepapir, kalenderlys og smukke salmer; Julen er dum.
Men den er overstået, og gud forbyde at du skal igennem endnu en uden baby på armen.
PUK

torsdag, december 28, 2006 2:15:00 PM

 
Blogger lykkejægeren said...

Er det på en eller anden måde ikke meget rart at vide at vi er rigtige mange der har det fuldstændig som dig... Du er ikke alene med de følelser, med savnet og længslen...
Vi er i hinandens tanker og selvom det er svært så klarer vi os igennem jul efter jul...
Gid storkene må flyve lavt i 2007 og have masser af "gaver" med til alle os der længes...
Knus og tanker

fredag, december 29, 2006 2:56:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Åhhhh, sødste. Jeg synes heller ikke at du er spor pinlig. Du er jo blot et menneske, og du har været alt for meget igennem dette sidste år. Må 2007 blive et langt langt bedre et af slagsen!

lørdag, december 30, 2006 3:59:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home