Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

lørdag, september 02, 2006

Fuuuuuck

Besked fra potentielt nyt firma: Der kommer en beslutning vedr jobbet inden udgangen af næste uge......Aaaaaaargh, hvad gør jeg nu?

Det her har simpelthen være en rutschebane af modsatrettede følelser om nyt job, gammelt job og IVF.

Noget der taler for at jeg satser på det nye job og venter lidt med IVF er at jeg ved at hvis jeg får jobbet bliver jeg valgt ud blandt rigtig rigtig MANGE ansøgere. Det gør jeg fordi jobsituationen for folk med min uddannelse er pissedårlig, på trods af at regeringen bliver ved med at sige at de vil investere i "videnssamfundet" og forskning (blaaaah). Der er ca 1 fast stilling af den kaliber én gang hver 2-3. år.

Så det er med at gøre det godt hvis jeg får jobbet, for der står 500 andre på spring hvis jeg ikke klarer det. Og jeg har VIRKELIG ikke lyst til at ende som avisbud for gratisaviserne......Ikke fordi jeg føler mig for fin......Men det ville være spild af 8 års uddannelse og jeg ville følge mig snydt snydt snydt for alle de år jeg har investeret........

Hmmm prøver at lægge plan med min mand/karriererådgiver.....

9 Comments:

Blogger Frøkenhat said...

Vil du blive bitter og ærgre dig over, at du ikke er gået i gang med behandling, hvis du nu - mod forventning - ikke får jobbet i næste uge? I så fald skal du i hvert fald fortsætte.
Ellers synes jeg, det lyder som om, du er mest stemt for lige at udskyde sagen en måned?
Svær beslutning. Håber I finder en løsning.

lørdag, september 02, 2006 8:41:00 PM

 
Blogger Mira said...

Jeg er jo sådan set i gang fordi jeg har fået et Procrene detpot som tæller som nedregulering....Men jeg kan nå at fortryde indtil 14. sept hvor jeg skal starte på Menopur.

lørdag, september 02, 2006 9:20:00 PM

 
Blogger Mira said...

Procrene er behandling for endo'en, men også nedregulering...

lørdag, september 02, 2006 9:22:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Åhhh den er svær! Jeg kan godt forstå, hvis du hopper fra behandlingen i denne måned. Det job er jo ikke bare et tilfældigt job, der skal give dig mad på bordet.

Held og Lykke, lige meget hvad du beslutter dig for!

søndag, september 03, 2006 9:23:00 AM

 
Anonymous Anonym said...

Lad det først være sagt at jeg kun tror på en ting i den slags beslutninger; mavefornemmelse...

Når så det er sagt, jeg synes dette her med behandling tager oceaner af tid, så det gør ikke meget om man skal vente en måned eller ej... Altså jo ventetiden er indimellem ulidelig, men bagefter er det jo bare endnu en måned i rækken...

Held og lykke med beslutningen.

PUK - der må poste på en særlig måde på grund af det nye beta-system...

søndag, september 03, 2006 4:58:00 PM

 
Blogger Signe og Jan said...

spændende med snarlig afklaring Mira. Glæder mig til at høre hvad du beslutter....

søndag, september 03, 2006 8:55:00 PM

 
Blogger GitteK said...

Huha...ikke megen hjælp herfra!
jeg er sådan en der lukker øjnene og håååber det hele går alligevel, -på den ene eller den anden måde...
...og det gør det også :o)

onsdag, september 06, 2006 7:58:00 PM

 
Blogger Solsikke said...

Er der kommet afklaring med jobbet endnu? Jeg venter i spænding på at høre, hvordan livet kommer til at forme sig i den nærmeste fremtid for dig!

Knus,
Solsikke

torsdag, september 07, 2006 8:54:00 AM

 
Blogger Mira said...

Intet er sket endnu, men de har lovet at det senest bliver i morgen, så må vi jo se om det holder.

torsdag, september 07, 2006 9:35:00 PM

 

Send en kommentar

<< Home