Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

tirsdag, juli 04, 2006

Telefonsamtale

Så fik jeg ringet til sygeplejersken og fik en ny tid til blodprøve, det bliver på torsdag. Derudover har jeg fået en tid til telefonkonsultation i morgen med en læge. Vi skal have lagt en plan for hvad der nu skal ske; om jeg skal på Procrene eller P-piller. Om det er muligt at holde en lidt længere pause for det trænger jeg ved Gud til. Jeg er DØD-træt af operationer, smerter, at bløde hele tiden (det har jeg gjort over 50% af tiden siden min graviditet udenfor livmoderen i november pga af nedregulering, operationer, hormoner og hvad har vi, tænk hvad det gør ved ens s(e)x liv) og jeg er træt af at være bekymret og ked af det. Det er dog ikke sikkert at det er muligt at holde længere pause da jeg jo er blevet opereret for endo og det kan jo komme tilbage selv på p-piller. Det ville ellers være godt også hvis jeg skulle være så heldig at få jobbet jeg har søgt.

I går blødte jeg vildt og voldsomt og i dag lidt mindre så jeg tror løbet er kørt. I går kom der også underlige vævslignende klumper ud så jeg er ret overbevist om at det er slut. Derudover ser det ud som om at testen jeg tog i morges også er blevet svagere.

Jeg er stadig lidt nervøs for graviditet udenfor livmoderen, men er lidt mere rolig end jeg var i weekenden. Jeg kan da for fanden ikke være SÅ uheldig, vel?

8 Comments:

Anonymous Anonym said...

Kæreste Mira. Livet er sgu ikke særligt pænt ved dig for tiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, sender bare en monsterstor knuser i din retning.

Kærlige tanker Rikke

tirsdag, juli 04, 2006 10:26:00 AM

 
Blogger Signe og Jan said...

Lort og lagkage. Håber telfonkonsultationen giver dig lidt ro i sindet. På din beskrivelse lyder det som en biokemisk, der er på vej ud. Så mon ikke du dog slipper for turen med graviditet uden for livmoderen.

tirsdag, juli 04, 2006 10:45:00 AM

 
Blogger Frøkenhat said...

For pokker! Kan godt forstå, hvis du er træt og brugt og slidt. Det er for ondt og for drøjt. Ville ønske, jeg kunne gøre det bedre for dig, men kan kun gøre som Rikke og sende et kæmpe virtuelt kram i din retning.

tirsdag, juli 04, 2006 1:49:00 PM

 
Blogger Spirren said...

Kære Mira

Hvor livet dog barr behandler dig uretfærdigt.
Jeg håber det bedste for dig og sender dig et kæmpe kram..

tirsdag, juli 04, 2006 5:26:00 PM

 
Blogger Monja said...

Åh Mira, hvor jeg håber hCG værdien falder. Det er noget rigtig møg for dig. Jeg kan godt forstå du har brug for en time out.

Trøsteknus fra Monja

tirsdag, juli 04, 2006 9:48:00 PM

 
Blogger Spirren said...

Held og lykke med blodprøven imorgen Mira- tænker på dig
Kram

onsdag, juli 05, 2006 12:48:00 PM

 
Blogger Signe og Jan said...

Ønsker dig held og lykke med blodprøven + håber at høre konstruktivt nyt fra telefonkonsultationen

torsdag, juli 06, 2006 8:57:00 AM

 
Blogger Solsikke said...

Held og lykke med blodprøven i dag.

Tænker på dig....

Stort kram,
Solsikke

torsdag, juli 06, 2006 9:45:00 AM

 

Send en kommentar

<< Home