Moralske måske gravide tømmerkvinder
Hmmmm nu begynder de moralske skrupler/tømmermænd og kvinder at melde sig lidt igen :-)
Det er det med jobsøgning samtidig med behandling, det er altså ikke en nem situation. Specielt ikke når testdato for IVF sandsynligvis ligger tæt på den dag jeg nok får at vide om jeg får jobbet jeg har søgt eller ej.
Jeg er lidt nervøs for scenariet der består i at begge ønsker skulle gå i opfyldelse på en gang. Altså både nyt job og graviditet. Og ja jeg ved godt at jeg selv helt sikkert ville råde og har rådet andre til at være ligeglade, men alligevel er jeg i tvivl....
Nervøs for hvad en evt ny arbejdsgiver og nye kollegaer vil sige hvis nu....
Nervøs for hvor hårdt det mon ville være at være gravid hvis nu...
Nervøs for worst case scenarios med lange sygemeldinger i et nyt job hvis nu....
På en måde er det både godt og skidt at de til sidste samtale ikke nævnte privatliv og et børn med et ord. På den ene side fik jeg heller ikke nogen mulighed for at melde noget som helst ud på det punkt. På den anden side kan man tage det som et tegn på at det ikke er noget de går op i. Det kan selvfølgelig være at de kommer ind på det til næste samtale......You never know....Uanset hvad kan det vel ikke være en fordel at annoncere graviditet 2-3 måneder efter man er startet et nyt sted?
Har talt lidt med manden om det og hvis jeg bliver tilbudt jobbet og også bliver gravid tror jeg at jeg vil melde ærligt ud inden jeg siger mit gamle job op. (Men jeg siger ikke noget til samtale nr 2 for der ved jeg jo heller ikke noget endnu). Selvom der selvfølgelig kan nå at ske tusind ting såsom at graviditeten alligevel ikke bliver til noget. Er det ikke et dårligt udgangspunkt for et nyt job at skjule noget så omsiggribende for arbejdet som en graviditet? Selvfølgelig skal man være klar over at man kan blive valgt fra pga af det....Men hvis de gør det er det så det rigtige sted at være?
Men jeg kan nå at ændre mening mange gange endnu og jeg er ikke 100% overbevist om hvad der er det rigtige. Der er mange hvis'er og men'er!! Jeg synes at jeg er nødt til at tænke det lidt igennem så jeg er forberedt. Hvis altså det totalt usandsynlige skulle ske at jeg får tilbudt et fedt (fast) job og bliver gravid samtidig. Hehe det ville sgu godt nok være et tilfælde af skæbnens ironi. Jeg har arbejdet på et få et fedt fast job i rigtig rigtig mange år, faktisk fra lang tid før vi begyndte på at prøve at få børn. Ingen af delene er som bekendt lykkedes endnu.
Hvad er din mening? Hvad ville du gøre hvis du fik tilbudt et fedt job og samtidig fandt ud af at du var gravid?
posted by Mira at 7:30 PM
20 Comments:
Jeg ville nok melde åbent ud, inden jeg sagde endeligt ja, at jeg var tidligt gravid - men meget interesseret i jobbet. Så er der ren r.. at trutte i. Men det er ikke nemt, for hvad nu hvis man mister, og hvad nu hvis osv. Men umiddelbart tror jeg det ville være min reaktion.
tirsdag, juni 20, 2006 8:28:00 PM
Hej Mira
Jeg kan fortælle, hvad jeg selv har gjort i dette forår. Jeg var til jobsamtale, da jeg var knap otte uger henne - sagde ingenting om det - fik jobbet - og vil meddele det i slutningen af denne uge (er da næsten 14 uger henne). Og jeg har ingen moralske skrupler over det! Det er der flere grunde til:
1) Jeg var ikke så langt henne og ville simpelthen ikke risikere mistet graviditet OG mistet job. Det ville jeg simpelthen ikke kunne klare efter opslidende fertilitetsbehandling.
2) Helt ærligt, om jeg går på barsel om et halvt år eller om to år kan for være lige meget for arbejdsgiveren (nu taler vi faste jobs, hvor det er planen, at man vil være i hvert fald nogle år, og ikke vikariater - det er noget andet, synes jeg). Jeg er en kvinde i den fødedygtige alder (dog med fertilitetsbehandling), så på et eller andet tidspunkt i løbet af ansættelsen ville det nok alligevel (forhåbentligt!!) ske.
3) Arbejdsgiveren skal udvælge den rette ansøger på grundlag af vedkommendes kvalifikationer og kompetencer - og i den sammenhæng er en graviditet ikke relevant. Ved at fortælle arbejdsgiveren, at man er gravid, giver man ham faktisk en oplysning, han ikke har brug for, og som i værste fald kan få ham til at vælge den næstbedste medarbejder.
4) Du kan risikere at være i konkurrence med en fyr, hvis kæreste skal have et barn i løbet af sommeren, og han regner med at tage tre måneders barsel engang efter jul. Det tror jeg ikke, han vil sige noget om...
I sådan en situation bliver man nødt til at gå efter mavefornemmelsen og gøre, hvad man selv kan stå inde for. Men jeg synes, vi kvinder skal holde noget mere på vores rettigheder og lade være med at gøre vores chancer på det rå arbejdsmarked endnu ringere, end de allerede er.
Jeg håber for dig, at begge dele går i opfyldelse: graviditet OG nyt job :-)
Mange hilsner
Lisa
tirsdag, juni 20, 2006 10:02:00 PM
Men jeg ved da godt, at jeg kommer til at skulle samle al mit kvindemod sammen, når jeg på torsdag skal mødes med min leder for at overbringe ham den glade nyhed...(he he)
Lisa
tirsdag, juni 20, 2006 10:09:00 PM
Kort og godt: tage jobbet og krybe til korset senere. Lisa har givet alle argumenterne
tirsdag, juni 20, 2006 10:27:00 PM
Hej Mira
Ja, jeg har selv gjort mig overvejelserne. Da jeg fortalte min chef at jeg var i behandling var hendes reaktion at selvfølgelig vidste hun da at jeg ville have børn, og hun havde da al forståelse for at jeg ikke ville udskyde det. Så tro på din nye arbejdgiver.
Jeg ville vælge at sige det hurtigt, men det er mest fordi trætheden var meget udtalt for mig, og hvis du oven i købet skal døje med kvalme, så syntes jeg at det var rart at de vidste hvorfor jeg ikke arbejdede på 100 %, specielt når jeg stadig er ny.
I øvrigt kan jeg kun give Lisa ret. Hvad betyder et halvt år eller to år egentlig når vi taler gode faste job.
Nå, jeg roder vist lidt i det. Er ikke helt vågen endnu. Men tro på det, Mira. Det er gjort før, og det vil ske igen. Og vi kvinder skal stå fast på de gode job og retten til at få børn!
Knus og rigtig meget held og lykke med begge dele :-)
Solsikke
onsdag, juni 21, 2006 8:26:00 AM
Lige et par sprgsmål til de damer:
Solsikke, hvornår fortalte du chefen om behandlingen?
Lisa, du er nødt til at vende tilbage på torsdag og fortælle os hvordan det gik :-)
onsdag, juni 21, 2006 8:58:00 AM
Mira, du er slet ikke forpligtet til at fortælle om behandlingen. De steder jeg har arbejdet mens jeg har været i sivng, har ikke vidst noget. Jeg har flekset mig ud af det, haft et par sygedage osv. De har ikke krav på at vide hvorfor man er sygemeldt. Og faktisk bliver det slet ikke til så mange sygedage med mindre tingene ikke går efter bogen.
Vi kan ikke planlægge os ud af alt, men forsøge at få det bedste ud af tiden og livet.
Held og lykke med jobbet.
PS. En af mine gode veninder fik på et tidspunkt et nyt job mens hun var gravid. Hun vidste bare ikke at hun var gravid for hendes mens havde altid været meget uregelmæssig. Så da hun havde været på det nye job i 3 måneder måtte hun fortælle dem at hun er i 6. måned. Sådan kan det også gå.
onsdag, juni 21, 2006 9:18:00 AM
Jeg tilslutter mig Lisas argumenter.
Har selv været den meget regelrette type, som ikke ville gå i gang med at forsøge at blive gravid, før jeg havde været i hvert fald et år på min nye arbejdsplads. Og i dag synes jeg bare, det var temmelig dumt af mig. Ville ikke tage det hensyn i dag, tror jeg.
Og som nogle af de andre er inde på, så kan det jo næppe komme som en overraskelse for din arbejdsplads, at du har en alder, hvor det med børn kan blive aktuelt.
Så mit råd er - tag det job, hvis du får muligheden. Og glæd dig så, når du pludselig står med både drømmejob og drømmegraviditet!
onsdag, juni 21, 2006 9:30:00 AM
Ahem...nu er jeg altså ked af at skulle slå skår i enigheden. Men der er altså også nogle nye kollegaer at tage hensyn til. Det er trods alt dem som du kommer til at tilbringe mest tid sammen med. Nu ved jeg ikke hvad det er for en type arbejde eller arbejdsplads, men hvis de er "desperate" efter en ny kollega hvor der skal arbejdes tæt og intensivt sammen, så ville de måske føle at du havde ført dem bag lyset?
Jeg synes i hvertfald at du lige skal vurdere hvilken slags samarbejde der forventes af dig.
Ellers ønsker jeg dig rigtig meget held og lykke med det hele. Jeg håber sådan at det vil lykkes for dig denne gang :-)
Kh. AO
onsdag, juni 21, 2006 10:48:00 AM
Hej Mira
Ja, Rikke har ret, vi behøver ikke at sige at vi er i behandling. Jeg har dog ønsket at sige det, for at have bedre mulighed for at "smutte" i den time til halvanden det har taget at blive scannet hver gang.
Jeg blev ansat 1. november, og fortalte min chef om behandling i starten af januar, da jeg stadig var i min prøveperiode. Dvs. jeg var igennem et mislykket ivm-forløb uden de vidste det i december, men der var jeg heldig og fik scanningstider om morgenen. Til ægudtagningen meldte jeg mig syg, og ægoplægning var der ikke noget af.
For mig gav det mig en kæmpe ro at vide at min chef vidste hvad der foregik. Men det er jo en temperamentsag - og så hjælper det selvfølgelig også at hun er så sød. Hun var faktisk den 3. person der kendte til graviditeten, og hun blev bare oprigtig glad på mine vegne.
Held og lykke i hvert fald.
onsdag, juni 21, 2006 11:12:00 AM
AO har en pointe... Det kommer også meget an på, om der vil blive ansat en vikar for dig, mens du er på barsel, eller om kollegerne bare skal rende stærkere. I så fald kunne det godt risikere at give lidt dårlig stemning. Jeg er i den situation, at det første år af min stilling består af et trainee-agtigt forløb, så jeg vil ikke på den måde blive savnet i det daglige arbejde. Min barsel kommer bare til at betyde, at forløbet bliver skubbet lidt.
Skal nok vende tilbage efter torsdag :-)
Lisa
onsdag, juni 21, 2006 12:16:00 PM
Ja, det er bla. det der med samarbejdet med kollegaerne som AO nævner jeg er lidt nervøs for. Jeg tror jeg må prøve at spørge lidt mere ind til det ved samtalen uden selvfølgelig at blive konkret endnu, da jeg jo stadig intet ved.
Stillingen er ikke en trainee stilling selvom der selvfølgelig vil være en intro periode. Derimod tror jeg ikke det er en stilling med "pres" på som hvis man sidder i et bogholderi med regnskaber der skal være færdige eller lignende. Det er mere i retning af langsigtede projekter.
onsdag, juni 21, 2006 1:50:00 PM
Selvfølgelig er det godt at tage hensyn. Men det er og bliver aldrig dit ansvar Mira, om at finde en vikar, hvis du blev gravid i dette forsøg.
Du har ingen forpligtigelser i den henseende. Lisa kom med nogle gode pointer.
Hvis det var mig, ville jeg tage en dag ad gangen, og fortælle det, efter de tre måneder.
Du er da ligestillet med alle andre i din situation, også selvom du er i behandling.
Andre møder vel heller ikke op til en samtale og siger, nu har jeg lige smidt mine p-piller, og måske bliver jeg gravid i den nærmeste fremtid!
onsdag, juni 21, 2006 4:42:00 PM
Mira, jeg har haft ikke mindre end 4 forskellige arbejdsgivere i løbet af de 6 år jeg forsøgte på at blive gravid (ruller med øjnene). Hvis jeg skulle have taget hensyn til alt og alle, var jeg aldrig kommet ud af døren hjemmefra. Du kan jo overhovedet ikke vide om det lykkedes nu (det håber vi) i næste forsøg eller om du skal hele 6 af slagsen igennem som jeg (gud forbyde det).
Det er slet ikke uærligt ikke at nævne det. Som MS siger, så fortæller man jo heller ikke at man lige har haft ubeskyttet sex med kæresten.
onsdag, juni 21, 2006 8:40:00 PM
Ingen andre fortæller om, hvordan eller hvornår de går igang med at udvide familien.
Vi føler os sgu bare så forpligtet til at fortælle det, fordi vi er i behandling og tilfældigvis ved en tidsplan.
Det er og bliver én personlig ret at kunne holde den del af sit liv for sig selv.
Pøj pøj med samtale nummer to Mira
torsdag, juni 22, 2006 9:16:00 AM
Nej altså nu er det dig!
det handler om!
schyyyhhh!
torsdag, juni 22, 2006 9:35:00 AM
Vil lige komme med en opdate om afsløringen i dag af mine lykkelige omstændigheder til min leder...
Det var bare stort tillykke, og det skal vi nok finde ud af over hele linjen. Overhovedet ikke noget pis der.
Det fedeste er, at jeg faktisk blev tilbudt et andet job meget tættere på, hvor jeg bor, men jeg valgte det andet (det, jeg har), fordi jeg havde en rigtig god fornemmelse mht. ledelsen og arbejdsklimaet. Og jeg tror, den fornemmelse holder stik.
Det var i hvert fald en reaktion på min graviditet fuldstændigt efter bogen. Og det, min arbejdsplads får ud af det, er en medarbejder, som godt nok skal på barsel, men som også bare er totalt dedikeret og loyal overfor sin arbejdsplads efter sådan en opbakning.
Lisa
torsdag, juni 22, 2006 5:56:00 PM
Hej Lisa
Det var godt at høre at din chef tog det på den bedst måde overhovedet. Det er da lidt opmuntrende. Jeg har talt med fagforeningen idag og de er totalt enige med jer piger.....Jeg grubler dog stadig lidt, men mon ikke de næste dage og samtalen bringer lidt mere klarhed over hvad jeg egentlig vil.
torsdag, juni 22, 2006 9:00:00 PM
Som en der står helt udenfor i forhold til fertilitets behandling vil jeg alligevel give et par ord med på vejen. Dels fordi jeg i forrige uge har sagt mit job op og i den forbindelse fik en MEGET ærlig snak med min chef. Men også fordi jeg mener at arbejdsmarkedet ikke alle steder er indrettet efter at kvinderne altså er dem der føder børnene.
Min chef sagde at ligegyldigt hvor glad man er for en ansat, så VED man som chef hvad vilkårene er og uagtet at man måske bliver lidt irriteret eller overrasket så er det jo ens job som chef at finde en vikar/ i mit tilfælde en ny til stillingen, med kort varsel. Det er ligesom med i stillingsbetegnelsen som chef:-) Når det så er sagt så synes jeg at der er så mange ting der er usikre omkring graviditeter, og selvom jeg synes du har haft din portion af uheld og mere til, så kan man jo ikke vide hvad det ender med. Det ville man heller ikke kunne selvom du ikke havde været i fertilitetsbehandling. Du skylder INGEN forklaringer overhovedet.. Tag jobbet, uden at kny, gør dit bedste i stillingen og bliv gravid, gå på barsel og fød nogle skønne unger. Bliver du så gravid i denne omgang, hvilket jeg krydser fingre for, så overvej at melde ærlig ud. Men først når du er et godt stykke henne i graviditeten, altså jeg vil sige 12-14 uger. Eller mere.. ER der ikke en regel med 24 uger?
Når jeg skriver melde ærlig ud, så mener jeg det med fertilitetsbehandlingen, uden at gå i deltaljer.. Noget med at i har kæmpet en del og nu er det endelig lykkedes osv. Jeg tror kun du vil møde stor forståelse, og glæde på dine vegne, og egentlig så er det jo kun godt hvis du kommer til at stå med det "problem", for så har behandlingen jo endeligt båret frugt:-)
søndag, juni 25, 2006 1:41:00 PM
NÅ Mira, kan vi få en status? Er der nogen fornemmelser (altså graviditetsagtige???
mandag, juni 26, 2006 2:08:00 PM
Send en kommentar
<< Home