Tanker om mit liv og det at være infertil - 3 IUI, 1 graviditet udenfor livmoderen (én æggeleder sprænges og fjernes), 1 gigant cyste på æggestok, 1 stk diagnose på endometriose, disse tre ting medfører 2 akutte + 1 planlagt laparoskopi. Har næsten mistet tiltroen til mit efterhånden lasede underliv, men to IVF forsøg skal der efterfølgende til og så er den der endelig!!!! Jeg er nu mor til tvillinger født november 2007

mandag, juni 19, 2006

Ægoplægning

Så kom dagen for ægoplægning. Telefonen ringede kl. 8.30 i morges med besked om at der var 2 æg til oplægning.

Vi fik en tid til kl. 11.30. Da vi kom ind fik vi lidt nærmere besked vedr. æggene, der var 3 som havde delt sig pænt og jeg fik lagt 2 af dem op. Det sidste er kommet i fryseren. Lidt skuffende at der ikke var flere der var gode, men bare det at der var nogen til oplægning var selvfølgelig fint :-)

Så i dag tager jeg den med ro ude på terassen, men i morgen har jeg tænkt mig at tage på arbejde. Selvom der godt nok gives bevilling til 3 dages sygemelding. er det ikke lidt meget?

Hvad plejer i andre at gøre efter ægoplægning? Tager i fri eller tager i den bare med ro og undgår tunge løft og sådan?

8 Comments:

Blogger Spirren said...

3 dage er vel ikke for meget.
Vi fik af vide på klinikken, at samme dag ville jeg nok have brug for at slappe lidt af og hvile mig. Men ellers skulle jeg bare leve, som jeg plejede, da det ikke gjorde nogen forskel alligevel.

Jeg byttede mig nu frem og tilbage, så jeg begge gange havde en lille uges tid fri.
Jeg synes da helt klart, at du skal udnytte de tre dage. Pleje dig selv lidt ekstra :-)
Hep hep Miras guldæg.....

mandag, juni 19, 2006 3:09:00 PM

 
Blogger GitteK said...

Har ikke prøvet!
men på selve dagen ville jeg nok ligge mig i sofaen (eller lign) de efterfølgende dage ville jeg nok tage afsted hvis det ellers var noget stille/siddende arb. der var tale om!

mandag, juni 19, 2006 5:22:00 PM

 
Anonymous Anonym said...

Hej Mira

Krydser fingre for dig!! Vil lige fortælle, at ved mig var der 16 æg til udtagning, men kun ét havde delt sig pænt og kunne lægges op. Lidt af en nedtur...Men det hænger stadig på her godt tre måneder efter og har udviklet sig til et lille myr i maven :-) Så bare det er nogle fighteræg, det er det vigtigste!

Jeg slappede af på selve dagen for ægudtagningen og ægoplægningen. Ellers var jeg afsted. Jeg har stillesidddende arbejde, og jeg vidste, at jeg kun ville have godt af at få tankerne adspredt. Så jeg synes, du skal gøre, hvad du selv føler er bedst.

Mange hilsner
Lisa

mandag, juni 19, 2006 5:50:00 PM

 
Blogger Mira said...

Tillykke med det Lisa!!! Rart at høre en succeshistorie med få æg der deler sig.

Jeg har også stillesiddende arbejde så jeg tager afsted i morgen. Jeg tror jeg ville spekulere for meget hvis jeg sad hjemme i sofaen. Men sådan er vi jo så forskellige :-)

mandag, juni 19, 2006 6:18:00 PM

 
Blogger Mira said...

Tillykke med det Lisa!!! Rart at høre en succeshistorie med få æg der deler sig.

Jeg har også stillesiddende arbejde så jeg tager afsted i morgen. Jeg tror jeg ville spekulere for meget hvis jeg sad hjemme i sofaen. Men sådan er vi jo så forskellige :-)

mandag, juni 19, 2006 6:18:00 PM

 
Blogger Mira said...

Nå nu kom kommentaren med to gange :-) blogspot driller lidt.

mandag, juni 19, 2006 6:19:00 PM

 
Blogger Solsikke said...

Hej Mira

Tillykke med æggene!

Jeg var med i et forsøg med akupunktur, så jeg skulle ligge med nåle i 1/2 time før og efter oplægningen (det viste sig så at jeg ikke havde fået rigtig akupunktur).

Efter den halve time tog jeg tilbage på arbejdet, og jeg arbejde også de næste dage. Men jeg har også stillesiddende arbejde. Det var dog skønt at have den halve times afslapning før og efter - jeg var jo dødnervøs om der overhovedet var nogle æg, da de kun havde taget 2 ud.

Så gør det du har det bedst med, kan jeg også kun sige. Personligt kunne jeg slet ikke koncentrere mig om arbejdet, men det kunne jeg heller ikke de næste 2 uger, og for den sags skyld heller ikke de følgende 3 uger, og..... :-)

Knus og god rugelyst,
Solsikke

mandag, juni 19, 2006 9:46:00 PM

 
Blogger Frøkenhat said...

Tillykke med de to æg. Krydser for at de bider sig godt fast og bliver hos dig de næste ni måneder!

tirsdag, juni 20, 2006 8:48:00 AM

 

Send en kommentar

<< Home