Græsset er grønnere....
Man kan vist godt sige at jeg er uheldig på "at blive gravid" fronten. Det er mildt sagt noget møg. Den historie kender i jo.
Til gengæld går det skidegodt på arbejdet lige for tiden. Jeg får gennemført en masse nye ting og min chef er ovenud tilfreds. I det er der, udover min supergode evner ;-), blandet en vis portion held. Jeg har helt vildt travlt og bliver involveret i en masse spændende projekter, så det er jo i princippet skidegodt.
Men jeg kan ligesom ikke rigtig glæde mig over det, for lige nu er jeg mest hooked på det med at blive gravid. Hvorfor vil man altid allerhelst have det man ikke kan få? Græsset er bare grønnere på den anden side eller hvad?
Har guderne en eller anden masterplan med mit liv som er totalt modsat af hvad jeg vil? Eller er det bare som John Lennon har sagt: "Life is what happens to you while you'r busy making other plans".
Jeg kunne godt tænke mig at guderne snart sendte mig en kopi af den der masterplan hvis den findes.
Ps. Kære læsere, hvis i stadig er der: Jeg tager på kongres fra på lørdag så blive ikke bekymrede hvis der ikke kommer nogen postings ca 1 uge frem.

6 Comments:
Selvfølgelig er jeg har stadig - er bare lidt stille pt..
Jeg håber du får en god kongres.
Kh Heidi
torsdag, maj 19, 2005 6:26:00 PM
Og jeg er her hver dag :-)
God tur....
Knus
torsdag, maj 19, 2005 9:34:00 PM
Altså græs har det jo med at brede sig og gro ganske uhæmmet...så før du ved af det er det også ovre på din side af hegnet!
Ha´ en god kongres-tur!
fredag, maj 20, 2005 10:14:00 AM
Jep - har det på samme måde. Går til alle de her jobsamtaler med meget blandede følelser og fryser til is indeni, hver gang de spørger mig om jeg planlægger børn - for hvad pokker skal jeg svare? Jo, jeg planlægger på livet løs, men lige lidt hjælper det...!!??! Det er også skide træls, at det skal være så problematisk at være kvinde i dag
;-)
Kan du nu have en god kongres og nyd at få en pause fra det hele.
Søs
fredag, maj 20, 2005 11:51:00 AM
tjaaa.... jeg prøver at se på den måde at, græsset er ikke grønnere på den anden side af hegnet - det er bare noget andet græs...
en masterplan kunne være rar at få må man sige - kan man mon downloade den et eller andet sted?
Amocca
PS. tak for heads up på fravær, vi har det jo med at blive bekymrede ;)
fredag, maj 20, 2005 2:04:00 PM
Var det en god kongres Mira !!!
tirsdag, maj 24, 2005 11:15:00 AM
Send en kommentar
<< Home